Jeg kaldte dig vel skjøn / der jeg dig langt fra saa!
Men der du nermer komst / og jeg nu ret dig kjender /
Da seer jeg Venus selv liv-agtig for mig staa /
Som med de øjne-blus mit hjerte strax antænder.
Jeg vilde prise dig / din skjønhed er so stoor /
Og pennen min forsvag; mig fattes mood og oord.