Ransag dit Hjærte, siger du,
ryd bort det onde, gem det gode,
skil ud, hvad der er Giftsvamp i,
riv Daarligdommen op med Rode!
Ja — om jeg vidste blot bestemt,
hvad der var Svamp og hvad en Rose;
alt, hvad der i min Sjæl er gemt,
har lejret sig som Muld i Mose.
Og alt har kastet Frugt og Frø,
hver maatte sit til Muldet give,
og faar vi Vaar med Regn og Tø,
da kalder Solen alt til Live.
Og da staar Rose, Svamp i Flor,
og jeg kan se det onde, gode,
se Svamp, hvor Roser stod i Fjor,
se Roser der, hvor Svampe grode.
Ak, godt og ondt maa følges ad,
faar sammen gro mod samme Himmel,
jeg mægter ej det mindste Blad
at bryde i den hele Vrimmel.