Og har jeg dyrket Dagens Sol,
og har jeg tilbedt Døden
og set mig glad paa en Viol
og slidt mig syg for Føden,
og har jeg fejret Elskovs Fest
og kysset Kvindebarme,
og har jeg præket som en Præst
mod Blodets vilde Varme,
jeg solgte gerne et Par Aar
af dem, som er i Vente,
for fra min Ungdoms viltre Vaar
endnu et Kys at hente,
gav gerne denne Solfaldsglans,
der nu mit Hjærte fylder,
for lidt af det, der Sind og Sans
forpester og forgylder.
Et Aar i Sorg, en Dag i Fryd!
jeg valgte begge Dele
for Syndefriheds beske Dyd
og Sjælsfred og det hele!
gav al Erfarings tunge Sum,
min hele, bitre Viden
for det at kunne være dum
og gaa som blind til Striden,
for det at eje Tyrketro,
for det at kunne træde
i Dag som Gud paa Regnbu’bro
og saa i Morgen græde!
gav alt, hvad der for mig staar hen
som Gry i Fremtidsskæret,
for blot et Nu at være den,
som jeg engang har været!