Undertiden gaar éns Liv i Staa,
intet lykkes ... Natten falder paa.
Fra dit Hjærte drypper intet Blod,
Sand og Sand kun skriger om din Fod,
hvad du griber efter, flyder hen,
hvad du tænker, slipper du igen,
fattig er du midt i Overflod,
ensom Flygtning, trods dit store Mod.
Skønt du synes, du ser Gaaden løst,
skønt du Livets Kilde dybt har øst,
bider Vanmagt som en Uld dit Bryst,
Spotten er dig karrig Trøst.
Spot, hvor helst af Lykke du blev gal,
— Narrens Spot i Livets Kongesal.