Husker du den lille Fod,
naar hun drog af sine Sko
og bad mig bære hende
— bære hende til Ro!
Husker du den lille Mund,
som kyssede mit Haar
og bad mig leve mange
— leve mange, mange Aar!
Leve — haa! — det har jeg gjort
i mange, mange Aar,
og mangen Jomfru kyssede
— og kyssede mit Haar.
Aldrig leved jeg en Dag
saa ellevild som den,
da hun forsvandt og aldrig
— og aldrig kom igen.
Æselstøjte, Stoddertøs!
hvor havde jeg min Kniv?
... lille hvide Due,
— hvide Due! mit Liv!