Sov sødt, lille Lire,
det er det, du skal.
Alle de, som vaagner,
staar saa stygt for Fald.
Bar hun ikke Blomster
i sin hvide Haand,
bandt sig under Hjærtet
stærke Silkebaand,
at det lille Hjærte
skulde bo saa trygt,
altid drømme roligt,
aldrig drømme stygt.
Men de Satans Bændler
var af Silke kun,
sprang, da det smaa Hjærte
tog sit første Blund.