Ambrosius Stub (1705–58)

Nu er jeg befriet fra Kierligheds Pagt,

At slutte paa ny, bliver aldrig min Agt,

Den føder saa ofte en seylivet Harm,

Som sielden vil døe i en sukkende Barm.

      Hvor fandt man et Par,

      Hvis Glæde ey var

En Rose, som stikkende Torne dog bar?

Forsigtighed skyer den farlige Vey,

Ja siger hver løfte-riig Kierlighed ney;

Thi Falskhed kand fængsle, med blødeste Haand

Det ærligste Hierte i haardeste Baand;

      Jeg elsker ey fleer,

      Jeg elsker ey meer,

I Elskov jeg tusinde Blindheder seer.