Math. 27, 46, Jesus raabte höyt og sagde: Min Gud, min Gud etc.
Math. 27, 46, Jesus raabte höyt og sagde: Min Gud, min Gud etc.
1.
O! höye Raab, hvis lige aldrig hörtes,
Bliv rört derved, du föleslöse Jord,
Thi Himlen selv, Gud selv i Himlen rörtes,
Da Gud og Mand bröd ud i disse Ord:
Min Gud! min Gud! hvi har du (i din Vrede)
Forladt mig nu i Helveds grusom Heede?
2.
Ald Syndens Straf blev nu paa Jesum lagt,
Ald Straffens Vee betog ham för han döde;
Ja evig Död blev her af Livet smagt;
Han eene leed, hvad alle burte liide,
En Guddoms Hevn, ald Helveds Qval og Qvide.
3.
Saa dyrebar blev Sielenes Gienlösning,
Det var ey nok med Jesu Blod og Sveed,
Det var ey nok med Jesu Blods Udösning,
Ney, Jesu Siel fandt meest, at Gud var vreed.
Hans Guddoms Magt unddrog sig fra hans Smerte,
Saa Vredens Ild fik smeltet Siel og Hierte.
4.
Har Jesus raabt i snart fortvivlet Vaade,
O! Synder kom da dette Raab i hu!
Foragt ey meer den dyrekiöbte Naade,
Da Naadens Tid er dog et bare Nu.
Hvad got vil du af Jesu Raab vel haabe?
Den Stund din Synd kan op til Himlen raabe.
5.
Du bange Siel maa ey fortvivlet beve,
Döv Syndens Raab med Jesu höye Röst,
Han leed forladt„ du skal antagen leve;
Hans Angest er i Liv og Död din Tröst.
Dit sidste Suk i Kraft af Jesu Raaben.
Skal naae din Gud og finde Himlen aaben.