O! Gud, hvor stor og rædselfuld
Vil ei den Time blive,
Da du skal byde Hav og Muld
Hver Krop igien at give!
Da hvert et Legem med sin Siel
I evigt Vee og evigt Vel
Skal fælles Skiebne finde.
Jeg hører alt med Gruelse
Hvor Tordnens Stemme lyder,
Og hvor Naturen bragende
Sit sidste Suk udgyder.
Jeg seer hvor Luften splitter sig,
Hvor Elementer føre Krig,
Og Verdens Dom bebude.
Jeg seer den gyldne Dommerstoel,
Som Englers Hær omringer;
Jeg seer Retfærdighedens Soel,
Jeg hør’r Basunen klinger.
Dens Lyd bespotter Grav og Død,
Den trænger ind i Jordens Skiød
Og alle Døde vækker.
For Dommeren staaer Adams Slægt,
Han aabner Himlens Bøger,
Og med Retfærdighedens Vægt
Hvers Vandel undersøger.
Ja Dievle selv han fordrer frem,
Og evig Angest martrer dem:
O! Jesu, hvilken Time!
Og høit i Luften svæver.
Bespotteren — o! milde Gud,
Nu troer han først, men bæver.
Alt er høitideligen taust,
Og Saligheden selv forbaust
Sin Dommers Stemme hører:
„I Faderens Velsignede,
„Gaaer ind til Himlens Glæder!
„Men onde Flok! Misdædere!
„Gaaer did, hvor Lasten græder!
„For eder samtligen jeg leed;
„Hver har sin Skiebne selv bered,
„Og den skal nu besegles.“
Strax for de fromme Himlens Port
Oplader gyldne Buer,
Mens Satan jager sine fort
Til Helveds Qval og Luer,
Hvor Tænders Gnidsel Sorg og Graad
Skal være deres beste Lod.
O! milde Gud, jeg gyser.
Min Siel, som blot ved Tanken om
Den sidste Dag kan grue!
End naar du Verdens store Dom
Skal virkelig beskue!
Tænk dig naar denne samme Krop
Ved Guds Basun skal vækkes op,
Og kaldes frem for Dommen.
End naar du de fordømtes Graad
Og Dievles Suk skal høre;
Naar Herren alle Hierters Raad
Skal frem til Lyset føre;
O! hvilken Ulyksalighed,
Om Dommeren da bliver dig vred!
Hvor vil du saa henflygte?
Hvad hielper da dit bange Skrig
Der døve Bierg paakalder?
Kan noget Bierg bedække dig,
Naar al Naturen falder,
Og hele Jorden staaer i Brand?
O! søg da Redning, mens du kan,
Der, hvor den ene findes.
Forsoner! Broder! milde Ven!
Tænk paa mig, naar du kommer
I Herlighed fra Himmelen
Som Verdens Gud og Dommer!
Lad mig da med Triumph opstaae,
Og fra din Dom til Ære gaae!
Saa døer jeg fuld af Glæde.