C.E. Steenbloch (1773–1836)

Jeg er en af Mørkets Sønner,

hader Soel og Lys og Dag,

glad, naar gjennem Luften drønner

Midnatstimens hule Slag,

:|: tyer jeg til min Piges Barm,

glemmer svundne Dages Harm. :|:

Jeg er en af Mørkets Sønner:

naar i Mulm og rædsom Nat

Stormen hæs mod Klippen stønner,

tyer jeg til min flaske brat,

:|: tryg i Klubbens lune Sal,

tømmer skummende Pokal. :|:

Jeg er en af Mørkets Sønner,

og hvis man i Himmerig

kun med Lys min Dyd belønner,

vistnok jeg betakker mig.

:|: Nat og Viin og Kjærlighed,

Brødre det er Salighed! :|:

Broder! vi er’ Mørkets Sønner;

fyld dit Glas med bredfuldt Maal!

Leve alle Mørkets Sønner!

Hurra! det er Midnats Skaal!

:|: Nat og Viin og Kjerlighed,

Brødre! det er Salighed! :|: