Friheds Gjenfærd, avlet af dens Død!
Skjændigt falbudt Frille, som ledsager
Gallia, din Moder, mens hun drager
Frem fra Land til Land med Haan og Nød!
Hvert et Folk, du i dit Skjændselsskjød,
Afskum! til Skjørlevnet sledskt modtager,
Bander snart med Lazarethers Klager
Hver en Lyst, det i din Omfavn nød.
Thi som Pestens fæle Gift fortærer,
(Eumenidens Brændemærke) hver,
Som til Venus’ Alter Bærmen bær,
Saa en fælere Spedalskhed gjærer,
(Og en anden gallisk Pest den er)
Frem af Hjerterne, som du besnærer.