Min Sang forbander, fuule Dæmon! dig,
Som af mit knuuste Væsens Marv sig nærer.
Hvor er din Fødsel? Her, hvor Sumpe gjærer
Og rundt i Feberqvalm udaande sig?
Svar, fule Dæmon! der, hvor Pest og Krig
For Ravne Hekatomber sammenbærer?
Hvad eller hist, hvor Solens Brand fortærer
Paa africanisk Baal Naturens Liig?
Thi Livets Viser du paa Midnat stiller,
Fra Legemerne deres Sjæle skiller
Og ned til Skyggelandet tynger dem,
Hvor Lethes billedløse Bølge triller
Og væsenløse, klagende Achiller
Med Længsels Veemod mindes Lysets hjem.