Ørknen her i trofast Vogters Kald
Sidder stum ved holdende Portaler;
Sneglen boer i faldne Capitaler,
Tankeløs om Pillens Efterfald.
Her, hvor Møer før i Savnets Kald
Luttred’ sig til christlige Vestaler,
Nu ved Frisens Løvvark klæbe Svaler
Elskovs Smaacapeller uden Tal.
Himlen lytter ned til snaksomt Reede
Her i dette Svalecyperns Skjød,
Vrimlende af Mager og af Spæde.
Men den lytted’ ei til Savnets Sæde,
Da fra golde Hjerter Chorsang lød
Og sig huult mod Gravcapeller brød.