Mel. Naar jeg drikker, Amphion!
Raskt igjennem Sommerstøv,
Gjennem Vinterslud vi stride,
Krandsede med Skovens Løv
Eller og af Sneefog hvide.
Andre Vejret først adspørge,
Om de sunde være tør!
Aldrig vi for Solen sørge,
I vort Bryst den skinne bør.
Derfor bort med alskens Mag!
Herligt er det kun herude,
Her er Eegens Top vort Tag
Og dens Rod vor Hovedpude.
Fra det eene til det andet
Sted vi gaae med munter Aand,
Thi, o Brødre! heele Landet
Er vor skjønne Garnison.
Undervejs i Bye og Stad
Os imøde Piger smidske
Og, opstillede i Rad,
Sagte til hinanden hvidske:
Hvor de Fyre flinkt henile!
Turde de kun blive her!
Kammerater! da vi smile,
Sligt en Krigsmands Glæde er.
Naae vi da det ønskte Maal,
Lystigen vi Hatten svinge,
Drikke, Hurra! Kongens Skaal
Og i Dandsen, Hopsa! springe.
Brave Krigsmænd, raske Gutter
Stedse finde vidt og bredt
Glædens Skaal og væne Glutter,
Elskov, Dands og Sang beredt.
Lystig er Soldatens Færd,
Men den herlig er tillige:
Vidt i Straaler af hans Sværd
Trives Fredens trygge Rige;
Kongens Krone han forværer,
I hans Bryst den nedlagt er,
Gjennem alle Dødens Farer
Der den søges maae, kun der!
Hæld og Hæder hver en Stand!
Og Soldaten dobbelt Hæder!
Tidt med Glæde savner han,
Naar han slaaer for Borgerglæder.
Helt er den, som kan undvære,
Men en Blødling nyde skal,
Derfor først og fremmest Ære
Bør Soldatens høje Kald!