Vulkan stod for sin Esse
Med Hammer og med Tang;
Han smeded’ Amors Pile
Og vældigt Staalet klang;.
I Honning Cypris dypped’
De spidse Hager smaae,
Men Amor heldte Galde
Med Argelist derpaa.
Da kom med vældig Landse
Den stolte Krigens Drot,
Og saae paa Amors Pile
Og loe med bitter Spot.
Fortørnet Amor siger:
Bær denne, om du kan,
Og listigt leer Cythere;
Knap troer jeg det gaaer an!
Da greb den stolte Kjæmpe
Den flux med haanligt Smiil;
Men fast til Jorden tynger
Ham ned den lille Piil.
Og sukkende han beder:
Tag nu din Piil igjen!
Men haanligt Skjelmen smiler:
Behold den kun, min Ven!