Smykket den unge Vaar
Kommer fra Himlen med Krands i sit Haar:
Venligt Chariterne strøe paa hans Vei
Alle de søde
Roser, som gløde,
Lillier, Violer og Glemmigei.
Fri for sin Lænke gaaer
Bækken, og Lunden sødtduftende staaer,
Svanerne gynge paa Bølgens Chrystal;
Lærkerne svæve
Lystigt og hæve
Jublende Sange til Himmelens Hal.
Ranken sin Stængel snoer
Kjærligt om Ulmen, hvor Drosselen boer,
Snart skal den bugne af Druer igjen,
Vaar! vi dig prise!
Er ei den vise
Bacchus din Broder og Amor din Ven!