En Yngling byder Amor fal;
En Voxfigur det er.
Jeg træder til og spørger: Ven,
Hvad koster Purken der?
Ja, gode Herre! svarer han,
Voserer er jeg ei;
Men denne hersens Amor skal
Til Dørs; ham sælger jeg.
De veed ei hvad han hitter paa
For hæsligt Abespil!
Dog huer Purken dem, velan!
Saa giv mig hvad de vil.
Og Purken hude’ mig, jeg tog
I Hast en Daler frem,
Og glad blev Knøsen, glad blev jeg,
Og bar min Amor hjem.
Men nu, Ven Amor! hvis du har
Ei selv til Flammen Lyst,
Jeg, som en Ven, dig raader, tænd
Din Flamme i mit Bryst!