Siig mig, hvilken Haand har dannet
Dette Hav og hvilken gudlig
Kunstner har paa denne Discus
Havets Ryg med Bølger kruset?
Hvilken Aand har frobegeistret
Her paa disse klare Bølger
Dannet denne fagre Kypris,
Alle Guder hulde Moder.
Nøgen viser han den Søde,
Og hvad Øiet ei bør skue,
Dække Bølgerne alene.
Lig det hvide Mus hun svævet
Hen paa Havets blanke Flade,
Og den trinde Barm hun sænker
I det stille Blaa, som risler,
Hvor hun gjennem Bølgen glider
Over hendes Rosenbarm og
Under hendes Marmornakke
Deler sig den brede Bølge;
Men i Dybets Fure skinner
Klart den yndige Kythere,
Som en Lillie blandt Violer.
Paa de dandsende Delphiner
Lystigt gjennem Sølvervover
Himeros og Eros ride,
De, som Sind og Sands besnære.
Men af krumme Fisk en Skare
Hoppe legende paa Bølgen,
Spøge kjælent om Gudinden,
Om den smilende Kythere.