Hvis du formaaer at tælle
Mig alle Skovens Blade!
Hvis du formaaer at tælle
Mig Oceanets Bølger,
Da kan og du alene
Mig mine Glutter tælle.
En Snees da først du tage
Fra Kekrops By, desuden
Af Fremmede end Femten.
Derefter skal du tage
En Skare fra Korinthos,
Der ligger i Achaia,
De fagre Pigers Hjemstavn.
Endvidere fra Lesbos.
Af Karer og Iøner
Og Rhoder tvende Tusind’ —
Hvad siger du! — Bliv ved kun
End har jeg dig ei nævnet
De skjønne fra Kanobos,
Fra Syrien og Kreta,
Det pigesæle Kreta,
Der, hvor i alle Byer
Man seirer Eros’ Feste.
Dog hvor kan jeg vel nævne
Dig mine Glutter alle
Fra Gades’ fjærne Kyster
Fra Baktra og fra Indos?