Som Steen stod Tantals Datter
Paa Frygerfolkets Bjærge;
Til liden Fugl forvandlet
Pandions Barn omflagred’. —
O, var jeg kun dit Speil, at
Du stedse kunde see mig!
O, var jeg kun din Kaabe,
At stedse dog du bar mig!
Til Vand jeg gad forvandles,
Du Hulde! dig at bade;
Til Salve gad jeg vorde,
At jeg dig maatte salve;
Til Bælte om din Midje;
Til Perle i din Nakke;
Ja, til Sandal, alene
Din søde Fod at røre.