En lille, arrig Fyr med vissen Sjæl
Og Bukkeøjne, graa, med røde Rande,
Samt Rottetænder, Teinten grøn og fæl,
Og Huden rynket som en Nyfødts Pande.
En indeklemt Ærgjerrighed, hvis Brand
Har ædt ham hul og kræftbetændt hans
Indre Og gjort ham galdesyg mod hver en Mand,
For hvem han selv maa føle sig den mindre.
Et ormædt, halvt udgaaet Upastræ,
En Nældebusk, som stinker og kan brænde! —
Han gjør en Del Fortræd i Ny og Næ
Og kaldes: „en af vore første Penne.”