Serenade
Verona
Verona
Madonna! Nattens Vinger
Sænker sig over Jord.
Fra Blomst og fra Blade klinger
Mystisk et Aandekor..
En Hymne er det, som stiger,
En Gud, der aabner sin Favn,
En Gaade, der skælver og higer, —
Elskov er Gaadens Navn!
Madonna, al min Tanke
Sænker sig ømt i din.
Jeg gætter din Væxt, den ranke,
Under det bløde Lin.
En Ildflod mellem os strømmer,
Et Væld af Jubel og Savn,
En Drøm, som vi sammen drømmer,
Elskov er Drømmens Navn!
Madonna, lad dens Længsel
Sænke sig i dit Sind!
Da sprænges Baand og Fængsel
Let som et Silkespind!
Et Solvæld over os flyder,
Et Tempel tænder sin Baun,
Et Rige, hvor Frihed byder, —
Elskov er Rigets Navn!