Kom og kys mig, før jeg dør!
Endnu har jeg i mit Hjærte
meget Hårdsinds kolde Smerte:
Kys mig, til det Frosne tøer!
Kom, lad mig endnu en Gang
sænke Øjnene i dine,
lytte til dit Væsens fine,
solopfyldte Lærkesang!
Kom og kys mig! Vil du, Ven?
Lad mig døende fornemme,
at hos dig min Sjæl var hjemme
og engang når hjem igen!
