To sorte Piger i grønne Enge,
blandt gyldne Engblommer, Pinsedag:
En såe på Blomsterne, langt og længe;
en greb og plukked med raske Tag.
To sorte Piger, hvor Bøgekroner
stod fyldt med Solskin og Fuglefløjt:
En lytted ud efter tabte Toner;
en sang, og tav, og sang atter højt.
To sorte Piger, hvor Skoven sejled
i Kildens Dyb med et bundløst Hvalv:
En vendte sig, som i Angst, fra Spejlet;
en stirred trodsigt, og lo, og skjalv.
To sorte Piger med røde Munde,
to Søstre gik i den lyse Maj:
En fulgte roligt, som bedst hun kunde;
en førte kækt, og fandt ingen Vej.
To sorte Piger i grønne Enge
gik sammen hjemad, en Pinsekvæld
De lo og snakked, lo spotsk og længe;
men Ekko hulked alligevel.