Her har jeg været før,
veed ej hvornår, forlængst engang,
jeg husker godt den lave Dør,
den Lugt af Tang,
det Aftensus mod Kystens Grus og Rør.
Vi var her sammen før.
Just nu, idet den Svale kom
og vendte i den åbne Dør —
du såe dig om:
Jeg husked alt, som om der faldt et Slør.
Dèr står du, rig og øm . . .
Om nu igen vi gik tilro,
to Bølger i den samme Strøm,
og vågned to,
men aldrig brød så dyb og sød en Drøm . . .