Gå fra mig, hvis du må. Jeg veed, jeg står
fra nu af i din Skygge. Aldrig mer
skal jeg alene eje, hvad jeg ser,
og hvad min Sjæl kan samle til sin Gård;
ej heller løfte mod den lyse Vår
højtideligt min Haand, mens Underet sker,
uden at føle Savn og mærke Sår:
Her rørte du mig. — Om så Sneen sneer
på tusend Veje mellem din og min,
dit Hjerte slår i mit. Og du vil gro
i alt mit Liv og al min Drøm, som Vin
må smage af sin Drue. Når min Tro
vil søge Trøst hos Gud, er Bønnen din:
Han ser, i mine Tårer græder to.