Jeg holdt din Hånd; — O, Lykke-Leg! —
din bange Hånd, så spæd og fin;
jeg vilde kysse dig, du veg —
og jeg forstod, at du var min.
Nu har jeg sagt, at jeg må gå;
du tar min Haand, helt fast og frit,
og skyer ej Kys... Jeg kan forstå,
dit Hjerte var ej skabt for mit.