Jeg vandred til Elskovens Lund
og såe, hvad jeg aldrig før såe:
Der var rejst et Kapel på den Plads,
hvor vi havde leget som små.
Og stængt var dette Kapel;
over Indgangen stod: du skal ej ...
Og jeg vendte mig om og gik bort
ad den nylig så blomstrende Vej.
Og Grav såe jeg kastet ved Grav,
med Gravsten, hvor Blomster var før.
Overalt hvor jeg kom, tripped Sortkjoler om
og bandt mine gladeste Tanker med Tjørneranker.