Nej, Celia, sky et sødt Bedrag:
Jeg er som Mænd er flest;
jeg skifted Sind, som de, hver Dag,
om dertil jeg fik Frist.
Men netop du, du lænker mig
til Afrodites Rok,
så jeg kun ser og tænker dig;
du er mig alt, og nok.
Du er mig så mangfoldigt skøn,
du styrer mig så blidt,
at alt, som elskes i dit Køn,
igennem dig er mit.
Hvortil da nye Kampe? Rig
og rolig er min Ro:
Hvo end ej fristes mer til Svig,
kan sagtens være tro.