Stormens Mindesang
1659 — 11. Febr. — 1909
1659 — 11. Febr. — 1909
Mel. af Jul. Bechgaard
Mel. af Jul. Bechgaard
Tør vi uden Omsvøb mindes
hvad der skete i de År?
Sejren blev vor Fjendes,
og vort Skjold fik Skår.
Det var ondt, om her blev løjet.
Skæbnen skal man se i Øjet:
Derved rejser sig en bøjet
og kan bøde sine Sår.
Daglig bringer Sol og Måne
Bud fra Sundets østre Bred,
fra vort gamle Skåne,
som vi skiltes ved.
Er end lukte disse Vunder,
endnu smerter det derunder:
Danmarks værste Vanheld bunder
i den dyre Roskild-Fred.
Det var Freden uden Ære,
Fejgheds Fred i Huj og Hast.
Bølgen måtte bære,
ak, mens Landet brast.
Men han brød sit Ord, Karl Gustav,
kom igen med Skyts og Roslav,
vilde bryde Danmarks Bostav:
Da stod Danmark bedre fast.
Der var ofret nok på Freden,
festet nok i fedtet Balg.
Jeg vil dø i Reden,
var Kong Fredriks Valg.
Mod de sejervante Hære
lad det briste eller bære
nu for Frihed og for Ære!
Det var hans og Folkets Valg.
Dag og Nat Musik af Spaden,
Bøssen og det skarpe Stål,
styrket Vold om Staden,
Vagt af vågne Bål.
Drot og Dronning såe man ride
ved den simple Krigers Side,
såe Student og Kræmmer stride —
de blev Mænd, da de fik Mål.
Rød blev Svenskens hvide Skjorte,
brudt sank Stormens bratte Flod,
thi for Byens Porte
Byens Borger stod.
Det var Skjoldets Skamplet fjernet,
det var Rigets Livsrod værnet,
det var Hjerteslag med Jernet:
Frihed blomstred af det Blod.
Flammer end i Sagas Haller
højt Karl Gustavs Heltenavn,
Hovmod står og falder,
Svig gør stakket Gavn,
og hvor Hjem og Jord forbinder
Frihed, Ære, Fremtid, Minder,
strider Mænd, ja strider Kvinder,
som de stred for København.
Midt i Nutids Nat af Sorger
Mindets Fest med Sang og Spil!
Konge, Bonde, Borger —
har vi Ret dertil?
Samme Friheds Arv at vare,
samme Folk, i samme Fare!
Kun ved Gerning kan vi svare:
Vi har Ret, så sandt vi vil!