Helge Rode (1870–1932)

I Venezia laves et kosteligt Glas

mere skønt end Smaragd og Topas og Rubin.

Der skal findes et Glas (i det rige Palads)

der er smertelig skønt som en fjern Violin.

Kun en Skal af Krystal

om en solgylden Vin.

I Venezia findes det Vidunderglas

med en Guldperleglans, der er bristende mild;

thi af¹ Skønhed fra Plads og Kanal og Palads

har en Kunstner indaandet og skabt dette Spil.

I en Skal af Krystal

blusser levende Ild.

Ja Sanct Marco, din Plads, som en himmeldækt Sal.

Mellem Marmor og Guld kan der trædes en Dans.

Og det visnende Skær i den grønne Kanal.

Hele Staden, som smægter fra Sind og fra Sans.

I en Skal af Krystal

har den spejlet sin Glans

Selve Dogens Palads ved det straalende Hav

med den vingede, skinnende Løve paa Vagt.

Det er bygget af Roser og Perler og Rav,

som en underfald Drøm om Alskønhedens Magt.

I en Skal af Krystal

er der Glød af dets Pragt.

Tag med varsomme Hænder den dyre Pokal.

Den har Klang af en sælsom og rig Melodi

og dens Lys af Opal skal forgylde din Sal

og dens Form skal fortrylle din daglige Sti.

Ak en Skal af Krystal

fuld af sød Poesi.