Der er ingenting i Verden saa stille som Sne,
naar den sagte gennem Luften daler,
dæmper dine Skridt,
tysser, tysser blidt
paa de Stemmer, som for højlydt taler.
Der er ingenting i Verden af en Renhed som Sne,
Svanedun fra Himlens hvide Vinger.
Paa Din Haand et Fnug,
er som Taaredug.
Hvide Tanker tyst i Dans sig svinger.
Der er ingenting i Verden, der kan mildne som Sne.
Tys, du lytter, til det Tavse klinger.
O, saa fin en Klang,
Sølverklokkesang
inderst inde i dit Hjerte ringer.