Jeg aabner mit friske Øje blidt,
min Sjæl er ej længer blind
og i et Nu er Alverdens Lys
med Jubelmagt vældet derind.
Jeg skuer ud i den klare Dag.
Jeg rejser mig op og ler,
som Barnet, der slaar sine Øjne op
og frydes ved, hvad det ser.
Der sitrer Lykke, der svulmer Magt
igennem det lystige Blod.
Jeg glædes som Herren den syvende Dag:
Min Verden er skøn og god!
Atter en Dag i min Skabermagt.
Jeg formed den frodige Jord
med Have og Floder, med Blomster og Trær
og alt hvad der bygger og bor.
Mit Himmelhvælv har jeg farvet blaat.
Den straalende Sol har jeg tændt.
Af Lys og Luft har jeg Vinger skabt
og til mine Tanker spændt.
O jublende Tanke! Mit Liv, Mit Liv!
O Lykke som blev mig forundt!
Seks Dage Gud Herren med Verden stred.
Jeg skaber den i et Sekund.