Carl Nielsen(1925).Det maa nu være særlig fintat være født paa Fyn,hvor der er godt med Skemt og Smil,og Smør og Mel og Gryn.Se Venner, et naturligt Livdet kan han vise Jer,saa fuldt og helt naturligt, somkun Eventyret er!For det er ej naturligt, vel? —blot at gaa rundt i Ring,saa Livets store Spil ser ud,som lutter Ingenting.Han ser sig langt tilbage nu,fra Tinden, hvor han staar.Han ser den lange Livets Vejaf Timer og af Aar.Den lange Vej er levende,af Toner og af Spil.Jeg tror, at mere morsom Vejvar ingensinde til.Det maa nu være særlig godtat være født paa Fyn,hvor Skæbnen selv har Smil om Mundog nødigt rynker Bryn.Hos Æbletrær og trinde Børn,blandt Blomster tæt i Gro,hvor Hønen sipper rundt omkringden ubornerte So.Saa struttende af Sundhed somdet røde Æbles Runder bitte Børn med Mad i Haandi Mave og i Mund.Vi gaar omkring i Frodighed,— en rund Velhavermil.I Skov og Mark, i Belt og Aatitusind Solblinksmil!O, der er Mad for Krop og Aand,sød Mælk for Barnets Sind,saa tæt ved Jordens Moderbrystmed Kinden mod dens Kind.Det glemmes ej, naar Vejen gaarstejlt op i Storm og Frost.Den jevne Barndoms Frodigheder god som Rejsekost.De mange tusind Smil fra Fyn,slaar ud i Sang og Spil,naar du kan høre, hvad du ser,for Øre maa der til.Selv Vejens Skærveslagerstenhar egen MelodiAlverden er en skjult Musik,som kun skal gøres fri.Men Vid og Vilje maatte tilog Strenghed og Geni,før Livet turde røbe hamsin muntre Melodi.Før Livet turde røbe hamsin dybe Melodi,sin Sang af Sus og Storm og Ild,sin vilde Symfoni.Se Venner, et naturligt Liv,det kan han vise Jer,saa rigt og saa naturligt, somkun Eventyret er.Med Niste fra sin Barndoms Land,god Rejsekost fra Fyn,gik Vejen op til Højderneog til de store Syn.For har vi ingen Tinder her —I Tanken er de til!Han stiger opad Trin for Trinog flyver, naar han vil.De siger nok, at Himlens Porter uoplukkelig;men Mandens Attraa: Frem og Op,er uudslukkelig.Se dig tilbage. Se saa frem!Fra Fyn til Tindens Top,hvor Sneen straaler solbelystog Himlens Port gaar op.