Det Menneske, som finder nogle Perler paa Stranden,
hans Smil lyser op og han tar dem i sin Haand
og han løber i sin Glæde fra den ene til den anden,
Disse Perler, disse Perler har jeg fundet paa Stranden.
De var skyllet ind af Vandet og de skinnede i Sandet
og jeg saa dem og jeg tog dem. Se de lyser i min Haand!
De er mildere end Maanen, som er Mildhedens Aand.
Her er Perler. Her er Perler til et prægtigt Perlebaand!
Det Menneske, som holder nogle Vers i sin Haand,
nogle Digte, som har ligget og lyst i hans Aand,
gør som den, der har fundet nogle Perler paa Stranden.
Ja han løber i sin Glæde fra den ene til den anden,
men de vender ham Ryggen og de smiler ad Manden,
for alle elsker Perler, naar de ikke er af Aand.