Nat, Nat, Midienat!
og alle de levende hviler.
Hjernerne hylles i bløde Slør,
og tankeløst Timerne iler.
Nat, Nat, Midienat!
den mægtige Solgud sover.
Mørket har rejst sin sorte Mur,
som ingen kan klatre over.
Nat, Nat, Midienat!
og Støjen og Stormen forstummed.
Sitrende sejler den sorte Jord
sin lydløse Vej gennem Rummet.
Nat, Nat, Midienat!
nu vaagner, nu vaager mit Hjerte.
Tavsheden toner. I Dybets Mulm
lyser en blafrende Kerte.