Liljekonval med de hvide Kar,
Røgelseskar med den ømmeste Duft,
faste og skære, som om de var
skabt af Marmor og Luft.
Liljekonval! Dig vil jeg kaare,
Blomst for Smil og den milde Taare.
Liljekonval! Din Duft, din Ynde
lader mig Vej til mit Hjerte finde.
Er som at høre en Kvinde
mildt og drømmende nynne.
Er som at høre den kæreste Kvinde
nynne en lille vemodig Sang.
Er som et gammelt Minde
om det, der var en Gang.
Er som et gammelt, gyldent Minde
om svunden og halvglemt Glæde.
Slynger sig sagtelig om Sinde,
og giver mig Lyst til at græde.