Ved Kunstakademiets Stiftelsesfest
31. Marts 1888.
31. Marts 1888.
I.
Alt som ejer Livets Lue,
Rosens Blus og Havets Blaa,
Skovens Hvælv og Brynets Bue,
Læbens fine Folder smaa,
Elskovsblikkets tause Sprog, —
Alt er Kunstens Lære-Bog.
Ja, lad Livet og Naturen
drage, fængsle Eders Blik —
Læretid bag Skole-Muren
gav dog Haand og Øje Skik!
Har vi ej havt Nordlys her,
Lære-Mestre, Takken værd?
Her, hvor Harsdorffs klare Øje
gav vor Kunst dens Propylæ,
her, hvor Bertel uden Møje
rysted Krans af Dafnes Træ —
her har Eckersberg med Lyst
Sæden lagt til Fremtids Høst.
Her, ved Reden, skal Du øves,
Kunstens unge Trækfuglflok!
her skal Vingefanget prøves,
her er Vink og Varsko nok!
Flyv saa ud fra Skolens Favn,
og gjør Ære Danmarks Navn!
II.
Ja kæmper trøstigt, selv mod Vind og Vove,
med Pen og Farver, Mejsel eller Stift,
og kæmper efter Kunstens egne Love,
og lær at tyde deres Runeskrift!
Men hvilke Maal og Midler end I hylde,
glem ej, at Kjærlighedens store Bud
er og i Kunsten alle Loves Fylde:
hvad den har skabt, den Blomst gaar aldrig ud.