Hvor det skyder og bryder
og løves paany,
der er Bløde, der er Grøde
i den hængende Sky!
Regn det er Renlighed, Storvask til Pintse,
Alting skal skinne, og Alting skal glinse!
De nye Gardiner skal skyndsomst op,
at Kukkeren kan byde fra Bøgens Top:
Kom ind!
Hvad mon Syvstjernen dømmer
om Skovbunden her:
I et Stjernehav svømmer
man fjernt og nær!
Vi har slet ingen Bjørn, hverken stor eller lille,
men af Kors og af Kroner saamange som I ville!
Og for Sirius har vi Forglemmigej,
og af Mælkebøtter har vi en Mælke vej, —
kom hid!
Tralala synger Bækken,
og hopper afsted:
Smaasøstre bag Hækken,
kom med, kom med!
Havet, vor Moder, hun raaber af Længsel,
Solen har sprængt hendes graanende Fængsel,
nu svulmer hun atter i Kaaben blaa,
og vil gynge ved sit Bryst sine Døttre smaa, —
kom med!
Ja det skyder og bryder
og knoppes i Lund,
og det vasker og plasker
om Snækkernes Bund.
Intet er vissent og Intet er vammelt,
Alt er saa nyt og saa glædelig gammelt, —
ja kom, naar Bøgen er smykt som Brud,
saa skal I see, hvordan Haabet seer ud,
kom ud!