Gyldendalske Boghandels Hundredaarsfest
1870
1870
Hvor fordum Sankt Klaras Nonner gik i Lin,
der tappes nu Kunstens og Videnskabens Vin,
der grønnes Prosa, der blomstrer Vers,
alt siden Aar Syttenhundredhalvfjerds.
Tronerne ravede, Fyrsterne trimlede,
— hvormed slog ej det Aarhundrede Boldt! —
»Gyldendals« Trone dog slet ikke svimlede,
den blev ærværdig, Kontorstolen holdt!
Selv Paven jo nu vil forlægge sig og Sit,
— ak bare han ej som Forlægger gaar fallit!
Fra Klarebodernes Capitol
skinner en bedre Ufejlbarheds Sol.
Og Kunsten at enes, som falder os saa svært,
den Kunst, som Europa har endnu ikke lært,
hin skjønne Kræfternes Harmoni,
den er hos Gyldendal fait accompli!
Her staar en Morsom i Favn af en Kjedelig,
her er Physiken med Præd’kenen Du’s;
her staar Latinen hos Islandsken fredelig,
Snorre sig helder til Madvigius!
Og Meget, der skiltes i disse hundred Aar,
paa Hylderne broderlig atter sammen staar:
See Danmark-Norge, i Mangt saa spredt,
de er paa Klarebodslageret Et!
Hvad Gyldendal grunded med Omsigt og Forstand
en Stund før Pariser-Omvæltningernes Brand,
hvad Deichmann vogted for hvert Extrem,
det har nu Hegel sat heelt i System:
Gode Forfattere, godt honorerede,
Oplag paa Oplag med Skjold mod Kritik,
herlige Rygstykker, smukt dekorerede, —
dér har vi Summen af »Hegels Logik!«
Han leve længe, han trives godt og vel,
hans Firma blomstre, vort Fædreland til Held!
til Kæmpe vorde, hvad først var Dværg,
»Gyldendal« voxe fra Dal op til Bjerg!