Toner, søde Toner, svulmende Chor,
I gaae Bud mellem Himmel og Jord!
Trofaste Venner i Sorg og Lyst,
I gaae Bud mellem Bryst og Bryst!
I kan mildne
Graad paa min Kind,
I kan ildne
Sol i mit Sind.
Toner, stærke Toner, vingede Slægt,
Aldrig tynget af Tankernes Vægt!
Fuglenes Frænder, som flagre mod Sky,
Mødes og skilles og mødes paany!
Ordet maa klyve
Saa møisomt op:
I kan flyve
Mod Stjernetop.
Toner, rene Toner, hellige Vagt,
Styrkende Strømme’ med luttrende Magt
Tordnende Skarer med straffende Røst,
Dalende Duer med svalende Trøst:
Kom, naar det skumrer
Engang i Kveld!
Syng, naar jeg slumrer,
Et mildt Farvel!