For Danmark
(Foraaret 1857.)
(Foraaret 1857.)
O Danmark i Din Kappe blaa,
Den folderige, bløde!
En skovgrøn Kjortel bar Du paa,
I Brystet Roser røde!
Dit Hjerte banker dog saa tungt;
Hvor tør Du klæde Dig saa ungt,
Vor gamle, kjære Moder!
Ja gammel est Du Moder kjær,
Men gammel og Din Fjende!
De tusind Aar han var Dig nær,
Saa nær som dennesinde;
Men ung som Bøgens friske Glands
Er om Din Pande Ærens Krands
Fra Idsted brune Hede.
Og vil vor Fjendes Tungemaal
Sig rangle om vor Have,
Da har vi Kæmpevisens Staal,
Vor bedste Fædregave!
Men kommer han med Mænd og Sværd,
Vil Gud, saa skal han tøve her,
Til han staaer op af Grave!
O Danmark! dølg da ei din Pragt
Og ei de Roser røde!
Men smyk dig kun i Sommerdragt,
Den folderige, bløde!
Og vift med Bøgens grønne Slør
Til Nordens Mænd og Nordens Møer
En Hilsen over Sundet!