Til en Veninde
paa hendes Fødselsdag,
paa hendes Fødselsdag,
den 10 November 1796.
den 10 November 1796.
Froe jeg hilser og Din Dag, Veninde!
Thi jeg føler trofast Venskabs Værd.
De saa blidt henrundne Dages Minde
Giør mig denne Dag saa saare kiær.
At Du værdig bær de Hæders-Navne,
Du som Hustrue og som Moder fik;
Føl det glad, naar Dine Børn Dig favne!
Læs det i Din Mands det lyse Blik!
Men at mig Du glæder, raader, trøster,
Giør det alt saa skiønt, — saa qvindelig,
At min Viv Du elsker, som Din Søster,
Derfor vi saa glade takke Dig.
O! som hidtil vi med Venne-Hjerte
Vandre skal vor fælles Bane frem;
Fælles være her vor Fryd, vor Smerte!
Froe vi samles hist i Glædens Hjem.
Riber.