Fra en Fader til sin Datter
(Paa et Livbaand.)
(Paa et Livbaand.)
Gartneren den spæde Plante freder,
Og han poder, vander, snitter den:
Haabet om den Fryd, han sig bereder,
Lokker ham til møisomt Arbeid hen.
Og naar Træets Skygge ham tilbyder
Venligt Lye i hede Sommertid,
Og naar han dets modne Frugter nyder,
Da velsigner han sin ømme Flid.
Saa Forældre see med henrykt Øie
Barnets Siel at bære Dydens Frugt;
Snart de glemme deres tunge Møie,
Froe de signe deres kloge Tugt.
Gartnerens det søde Haab jeg fatter,
At min Plantes Frugt skal qvæge mig;
Dette Baand forkynde dig, min Datter!
Hvad din Fader lover sig af dig.