Tøger Reenberg (1656–1742)

Det gaaer mig, som den Græker, der

      I Bogen altid hængte,

Paa Huset og Forretninger

      Ey nogensinde tænkte:

(Han og, som jeg, en Landmand var)

      Hvad skeede? Han blev øde:

Hans Ager hannem Tidsel bar,

      Da Jorden fik ey Giøde:

Hans Lade tom, hans Oxe døer,

      Hans Hest ey kunde trække

For Sult: Ja mister Faar og Køer,

      Da Foeret kand ey klekke.

Men Fogden giorden sig Profit,

      Og meeled flux sin Kage:

Hver Svend og Pige finge sit,

      Imens der var at tage.

De han studerer i sin Bog

      Paa Noscere seipsum,

Hans Tiunde, hver udi sin Krog,

      Studerer rapsum-ripsum.

Saaledes han til agters kom:

      Sit Brød han maatte tigge,

Og siden, for sin Fattigdom,

      Med Spot i Graven ligge.

Mand finder, Aristoteles

      Om hannem sagde siden:

At, skiønt han meget var belæst,

      Var dog Fornuften liden.