Der staaer et Huus paa Hallandsaas
Der vi saaes —
Husker I blot!
Vort Øl vi drak, vi hørte Snak,
Røg Tobak,
Levede flot.
Der stod et Billard hvorpaa
Ballen laae,
Den var ei let —
Jeg saae en Mand med Kjenderblik
Queuen fik,
Sigted’ adræt.
Der jeg hørte mangen en Gang
Hvor de sang
Bommelommelom,
De sang: Ja den er svær — men den kan ta’es.
Et nyt Parti en Sanger faaer,
Sangen staaer
Temmelig høi —
Han er Bassist, han kan ei ta’e
G og A; —
Det er ei Spøg.
En Kræmmersvend har slidt og læst
Som et Bæst,
Henved et Aar;
Examen er ei Smørrebrød —
Hilledød!
Sikkert det gaaer;
Guld og Æren vinke dem jo
Begge To —
Bommelommelom,
De sige: Den er svær — men den kan ta’es.
Dernede i den lumske Bugt,
Indelukt,
Gefion staaer;
Den vaander sig i Trældoms Aag,
Stakkels Skrog!
Pinen er haard.
De Tydske pynte Nat og Dag,
For og bag
Gefions Stævn;
Men Blodet kan de ei faae væk,
Høit fra Dæk
Raaber det Hævn.
Raabet høre Gutterne blaae,
Pas kun paa!
Bommelommelom,
De svare: Den er svær, men den kan ta’es.
Du fik et sært uheldigt Ry,
Rendsborg By,
Troløse Krop!
Med Vold og Muur og Udenværk,
Strunk og stærk
Kneiser Du op.
Den gjemmer i sig — veed I nok —
Fjendens Flok —
Flokken er stor.
Kanonen i hvert Skydeskaar
Trodsig staaer,
Gaber mod Nord.
Landsoldaten skotter derhen —
Godt min Ven!
Trommelommelom,
Han siger: Den er svær, men den kan ta’es.