Goddag, goddag min Pige!
Her har Du mig igjen,
Her træffer Du tillige
Saa mangen gammel Ven;
Du kan troe, vi har stridt,
Vi har døiet lidt;
Men nu er Danmarks Rige
For Tydsken atter quit —
Ja for Tydsken atter quit.
Dog vil Du snart erfare,
At hver som drog afsted
Alt med den tappre Skare
Drog ei tilbage med —
Jeg vil sige Dig blot
De har Forfald faa’t —
Men det skal jeg forsvare,
De har det nu saa godt —
Ja de har det nu saa godt!
Og vel det kunde hænde,
Betragter Du os ret,
Saa kan Du ikke kjende
Os ligestrax saa let, —
En Soldat blev Sergeant,
En blev Lieutenant —
Og Somme hjemad vende
Med Sølvkors saa galant —
Ja med Sølvkors saa galant.
I husker nok hvorlunde,
De Danske bar sig ad,
Ved Idsted og Midsunde,
Og sidst ved Fredriksstad —
Vi har viist ham vor Braad
Da han blev for kaad;
Og mange tusind Munde
Vil synge om den Daad —
Ja vil synge om den Daad.
Ja Stormen og Attaqven,
Det var jo kun Plaseer —
Men Livet i Barakken
Geneerte os lidt meer —
Der var vaadt — der var raat,
Der var inte godt;
Og saa den Satans Flakken
Paa Forpost — Tænk Jer blot —
Ja paa Forpost — Tænk Jer blot!
Men vi vil inte klage
For hvad vi leed ifjor, —
Nu vende vi tilbage,
Til Fader og til Moer. —
Til min Pige igjen, —
Vil jeg haste hen, —
Du er jo alle Dage
Min allerkjærestens Ven —
Ja min allerkjærestens Ven.
Og derfor nu vi byde
Farvel og Afsked ta’er
Med Fyenboe og med Jyde,
Og saa med Sjællandsfa’er.
Kun eet Ord — Kammerat!
Hvis en tydsk Krabat
Vil Dannevirke bryde,
Saa er vi strax parat —
Ja saa er vi strax parat.
Saa vær du kun, min Pige,
Af Landsoldaten stolt!
Thi Kongen vil nok sige:
„Sit Løfte har han holdt”,
Sige frit — „Han har stridt,
Han har døiet lidt” —
Men nu er Danmarks Rige
For Tydsken atter quit,
Ja for Tydsken atter quit.