Adolph Recke (1820–67)

Har I læst den Berlingske Avis Eller har I hørt ’et,

At en fornem Hertug i Paris Har sin Kone mørdet?

Hun var lige gaaet i sin Seng,

Drømte om sin Manne, —

Han hed Hertug Choiseul Praslin

Hun hed li’esaadanne.

Mens hun sov, og tænkte Pokker

Ei paa Sjov, da kom den Klokker

Listendes paa Hosesokker

Ind i hendes Kammer.

Tralala lalalala tralala o. s. v.

Hvad han gjorde veed man ikke ret;

Men fortørnet blev hun,

Skreg Gevalt og raabte: »Hvad er det?«

Og i Klokken rev hun.

Ind kom Kammerpigen trippendes galant,

Spurgte: »Hvad behaver?«

Men ved nøiere Eftersyn hun fandt

Fruen reent Cadaver.

Hertugen den Tyverad

Vadskede sig i et Fad,

Aad en Ret forgiftet Mad,

Brændte saa sin Slobrok.

Tralala o. s. v.

Saadan gik det ein-zwei-drei;

Men foruden Venten

Benede en Liberi-Lakei

Efter Assistenten.

Da han kom, var Klokken næsten tolv;

Hertugen var mussig;

Sagde, han var kommen fra et Sold

Hos Mamsel Delussi.

Siig, fortjente slig en fiin

Hertug-Rad ei rædsom Kliin,

Naar han kunde gjøre sin

Kone saa bedrøvet?

Tralala o. s. v.