Hvis Du har tabt en Ven
Ved hastigt Ord engang,
Gaa! — kald ham til din Favn igjen,
Gjør Veien ei for trang!
Paamind ham om den skjønne Tid,
Før Venskabsbaandet brast,
Spørg, om et Ord skal skille brat
Hvad der i Aar holdt fast?
O! har Du tabt en Ven
Ved hastigt Ord engang,
Gaa! — kald ham til din Favn igjen,
Gjør Veien ei for trang!
Siig ham, at fra dit Sind
Tog Lys og Glæde Fingt.
At Hjertet i dit tause Bryst
Er fast som det var lukt;
At hver en Plet, I har betraadt,
Nu stirrer mørk og gram,
I Vrede, ret som om din Sjæl
Den spurgte efter ham.
Ja, har Du tabt en Ven
Ved hastigt Ord engang,
Gaa! — kald ham til din Favn igjen,
Gjør Veien ei for trang!
Charles Swain.