„O! kald min Broder dog herhen,
Vi legede saa brav;
Nu Blomst og Bi faaer Liv igjen —
Hvor er han bleven af?”
„Alt Sommerfuglen skinner smukt
I Solen, rød og hvid;
Mig glæder ikke meer dens Flugt —
Min Broder, kom dog hid!”
„Hver Blomst, vi saaede, voxer op
Saa vildt i Havens Bed;
Viinstokken hænger med sin Top —
O, kald ham dog herned!”
„„Han hører ei, mit Barn, vor Røst,
Han kommer aldrig meer,
Hans glade Smiil og Ungdomslyst
Ei meer paa Jord Du seer.””
„„Ak! lyst, men kort, som Blomst i Eng,
Hans Liv sig folded ud;
Du ene lege maa, min Dreng! —
Din Broder er hos Gud!””
„Og har han da paa Duerne
Og Haven kastet Vrag?
Og vil han aldrig meer dem see,
Den lange Sommerdag?”
„Og er da nu forbi medeet
Vor Leg blandt Skovens Træer? —
Ak! jeg ham elsked altfor lidt,
Imens han leged her!”
Felicia Hemans.